- C
- A
- P
Kære besøgende - velkommen!
Denne fundraiser støtter opførelsen af Nyiravugiza-hængebroen og lokalsamfundet i Rwanda.
Den kommende bro er livsnødvendig og vil være afgørende for lokalsamfundet. Hængebroen på knap 110 meter vil give ca. 3.000 mennesker sikker adgang på tværs af en flod, som i dag desværre tager menneskeliv og i længere perioder afskærer børn fra skolegang og forhindrer adgang til lægehjælp og andre basale behov.
Projektet er et non-profit-initiativ i samarbejde med Bridges to Prosperity (www.b2p.com) og WSP. WSP bidrager igen i år ved at udsende tre internationale teams, som med deres ekspertise vil styrke Bridges to Prosperitys arbejde med at skabe livsnødvendig infrastruktur – i år i Rwanda. Brobygningen er teknisk krævende, men resultatet bliver en robust, varig løsning, der i årtier vil forbedre livet for tusindvis af mennesker
Jeg har fået det privilegium at deltage i projektet som repræsentant for WSP Denmark. WSP dækker flyrejse, ophold, medicin og forsikring, mens Bridges to Prosperity står for lokal arbejdskraft, planlægning, logistik og byggematerialer.
Din støtte vil gå til brobygningen og til lokalsamfundets i alt 1042 børn og deres skole. Jeg har lavet en aftale med Select, der bl.a. producerer fodbolde og vil med de indsamlede midler have lejlighed til at købe fodbolde til indkøbspris. Tak Select!! Fodbolde er gode i fælles leg og på tværs af aldersgrupper - og særdeles populære i Rwanda, men desværre også meget svære at anskaffe lokalt.
Jeg ser frem til at bidrage til dette arbejde og håber, at du vil støtte projektet.
Alle bidrag – store som små – gør en forskel.





