I juni blev mit liv vendt på hovedet, da jeg pludselig mistede min mand, Anders.

Han blev ramt af en massiv hjerneblødning, og jeg fandt ham bevidstløs derhjemme. Hjerteløbere og redderne kæmpede for at redde ham, og vi tilbragte nogle dage på hospitalet, inden Anders blev erklæret hjernedød.

Anders havde valgt at være organdonor, og med sin død hjalp han 5-7 mennesker til et nyt liv. Det giver mig trøst midt i sorgen.

Anders blev kun 47 år gammel. Han var sund, stærk og fuld af liv. Vi havde lige giftet os for at fejre kærligheden og livet. Vi troede, vi havde al tid i verden.

Da jeg mødte Anders i 2023, blev jeg forelsket op over begge ører. Han var varm og rummelig, og vi fandt en ro sammen. Anders var åben om, at han havde PTSD. Han havde sine udfordringer, men også et stort hjerte og et dybt ønske om at leve et godt og kærligt liv. Vi valgte at bo hver for sig og have adskilt økonomi, men vi havde et fælles liv fyldt med kærlighed, omsorg og glæde.

Efter hans død blev sorgen hurtigt afløst af chok, frygt og forvirring. Jeg opdagede at Anders havde en kæmpe gæld, der gik mange år tilbage og som jeg aldrig havde kendt til. Anders havde en gæld på 1,7 millioner som han havde holdt skjult for mig.

Selvom vi på ingen måder havde fælles økonomi, betyder lovgivningen i Danmark, at jeg – som ægtefælle 2 måneder inde i vores ægteskab – hæfter med halvdelen af min egen formue ( i fælles formueskab ifølge ægteskabslovgivningen), fordi boet efter Anders kun består af gæld. Jeg hæfter altså ikke for hans lån, men jeg skal alligevel aflevere halvdelen af alt, jeg ejer, for at betale kreditorerne fordi vi var gift.

Jeg har altid været fornuftig med økonomien. Jeg har sparet op, investeret i ejendom og lagt penge til side til mine børn, deres konfirmationer og deres fremtid. Jeg troede, jeg havde sikret os tryghed – men nu ender jeg med at skulle aflevere en enorm stor del af det til kreditorer, jeg intet kendte til.

Min advokat gør hvad hun kan for at hjælpe mig igennem dette juridiske mareridt, men det er både dyrt og langvarigt. Og fordi Anders ikke havde livsforsikring – og hans død ikke vurderes som en ulykke – er der ingen forsikringspenge at hente. Banken kan heller ikke hjælpe.

Jeg har allerede betalt en enorm sum for et forlig, så hans kreditorer får en del af deres penge på en gæld, som han vel og mærke har opbygget siden 2010 og langt før vi kendte hinanden. Mareridtet er dog ikke færdigt. Vi mangler stadig at opgøre resten og i alt vil Anders´død ende med at koste mig omkring en halv million.

Jeg står nu i en fuldstændig absurd situation hvor jeg skal rydde op i et økonomisk rod som ikke er mit eget, men som vil have store konsekvenser for mig og min familie.

Derfor beder jeg om din hjælp i form af et økonomisk bidrag, som kan hjælpe til at mine børn og jeg kan komme videre i vores liv på nogenlunde fornuftig vis. Det fjerner ikke sorgen over Anders´ død eller chokket over hvad der efterfølgende er kommet frem, men det kan give os økonomisk ro i en svær tid og hjælpe med at dække store udgifter efter et dødsfald.

Hver en krone og hver en deling betyder mere, end jeg kan beskrive.

Af hjertet tak, fordi du har læst min historie, og for alt, hvad du kan og vil bidrage med.

OBS! Hvis du gerne vil have det nemmere og ikke gider en overførsel, så kan du indbetale til Mobilepay under koden: 3769ES

Al økonomisk støtte vil gå til udgifter ifm. Anders´død herunder: bisættelse, juridisk bistand, forlig mm.

Kærlig hilsen

Line