Main fundraiser photo

Finansiering af kortfilmen ENGLEBØRN

Donation protected
Kære venner, familie og filmelskere,

Vi er i fuld gang med at forberede optagelserne til kortfilmen ENGLEBØRN, som er skrevet og instrueret af Julie Baastrup og produceret af Elwira Marie Hamilton-Wittendorff. Kortfilmen bliver optaget fire dage i oktober, og filmholdet består af nye såvel som garvede filmfolk, der brænder for at skabe og fortælle vigtige historier.

‘Englebørn’ er en film, der udforsker en familiefars sorg efter at have mistet sin teenagedatter. Sorg er et komplekst fænomen, en lidelses- og helingsproces. Videnskaben har fundet diverse sorgreaktioner som depression, separationsangst – og sorgdrømme. ’Englebørn’ er en visuel udforskning af fænomenet sorgdrøm. Filmen handler om en far, som skal begrave sin yngste datter, men som veksler mellem sorgdrøm og virkelighed på begravelsesdagen. I castet kan man opleve den prisvindende skuespiller Mikkel Vadsholt (Bamse, De Grønne Slagtere, Bakerman) i hovedrollen som faren Morten.

Lige nu er vi kommet langt i udviklingen af filmen – manuskriptet er færdiggjort, næsten alle locations er på plads, og hele filmholdet står klar til at optage, men det, der mangler for, at projektet kan gå i produktion, er økonomisk støtte, så derfor håber vi nu på din støtte. Vi søger i alt 20.000 DKK, og disse penge går til:

Transport og leje af bil: 4000 kr.
Forplejning på set: 3000 kr.
Location: 2000 kr.
Kostumer og regi: 3000 kr.
Udstyr: 3000 kr.
Festivalansøgninger: 5000 kr.

Kortfilmen bliver støttet af NG Media Production, som stiller kamera- og lysudstyr til rådighed under optagelserne, og ENGLEBØRN bliver skabt i samarbejde med Madagascart Production. Hvis du vælger at hjælpe os ved at donere, vil dit navn blive nævnt i credits, og du vil blive inviteret til filmens premiere i København.

Vi har store intentioner om at søge festivaler, når filmen er færdigklippet, samtidig med vi kommer til at lægge meget fokus på at sprede den vigtige historie i form af foredrag og samarbejde med forskellige organisationer, som er relevante for temaet. Vi bliver glade for enhver støtte og håber, du vil hjælpe med at få vores vigtige film til at blive virkeliggjort.

De bedste hilsner,
Julie Baastrup og Elwira Marie Hamilton-Wittendorff
Donate

Donations 

    Donate

    Organizer

    Elwira Marie Hamilton-Wittendorff
    Organizer
    Valby

    Your easy, powerful, and trusted home for help

    • Easy

      Donate quickly and easily

    • Powerful

      Send help right to the people and causes you care about

    • Trusted

      Your donation is protected by the GoFundMe Giving Guarantee