Main fundraiser photo

Bevar Atlas Bar!

Donation protected
Kære venner, stamgæster, nye og gamle gæster og andet godtfolk ❤️

Vi er, som mange andre i denne tid, hårdt pressede. 
Vi har i de sidste uger mærket de hårde konsekvenser af nedlukningen af Danmark, de tomme gader og den manglende mulighed for at have spisende gæster, som jo er det vi lever af. 

Vi er meget bekymrede for om vores dejlige sted kan overleve denne krise, da det jo normalt er i disse forår - og sommertider, vi plejer at få vores indtjening.

Vi har derfor virkelig brug for Jeres hjælp, så Atlas Bar og Urten (ej at forglemme) kan overleve. 

Helt tilbage i 1982 åbnede vores lille perle som Urtekræmmerens Saftbar. Her solgte to unge mænd, Niels og Bent, juicer og vegetariske retter som et af de første og eneste vegetariske steder i København.

I 1992 besluttede de at lave det om til et spisested, hvor alle unge, gamle, skøre og helt almindelige folk kunne mødes og få både vegetar- og kødretter med inspiration fra hele verden. 

I dag er de to unge herre ikke helt så unge mere, men det holder dem ikke fra fortsat at lave og servere god og sund mad for folket. 
De har lovet, at Atlas Bar først lukker og slukker den dag, de falder om, og det vil vi gerne holde dem op på. Vi har derfor besluttet os for at søge hjælp udefra med denne fundraiser. 

Vi vil elske at modtage en lille håndsrækning fra alle Jer, der vil være med til at holde liv i en af Københavns vigtigste institutioner (hvis du spørger os). 

På forhånd TAK.

Kærligst,

Niels, Bent, Lotte, James, Haizan, Buster, Simone, Rasmus, Morten, Mette, Tuba, Jeffrey, Sidsel, Ilina, Nico, Camilla, Kjartan, Signe, Naya, Ursula, Bjarke Amanda og Emma.

Donations 

    Co-organizers (2)

    Emma Katrine Bremer Holmgaard
    Organizer
    København K, Denmark
    Niels Hyldstrup
    Co-organizer

    Your easy, powerful, and trusted home for help

    • Easy

      Donate quickly and easily

    • Powerful

      Send help right to the people and causes you care about

    • Trusted

      Your donation is protected by the GoFundMe Giving Guarantee