- T
- B
- R
Kom med til et fantastisk GRATIS Fredsarrangement på dagen for Sommersolhverv, der er fyldt med musik, nærvær, sang, dans, ceremonier og glæde. Vi vil gerne vise vejen til, hvordan vi kan opnå en dybere kontakt til vores planet og hinanden, ved at samles i en fredsceremoni inspireret af oprindelige folks visdom og således manifestere en højere intention om fred og harmoni i verden. Formålet med Fredsdagen er, at skabe synlighed igennem et stort kulturelt arrangement, og dermed sætte fokus på og udvide dialogen om fred på tværs af generationer, kulturer og samfundslag.
Vi ønsker at skabe en dag, som kan give håb, inspiration og glæde. En dag hvor vi får en dyb oplevelse af nærvær og indre fred, som vi kan ta’ videre med i vores hverdag. Vi mødes uden religiøse eller politiske dagsordener og glæder os til at skabe en dag i Folkeparken med koncerter, foredrag, ceremonier og workshops for børn og voksne.
Hvad samler vi ind til: vi samler ind til telte, scene, og workshopmaterialer.
Ethvert bidrag stort som småt modtages med taknemmelighed og vil bidrage til, at vi kan realisere vores visioner med dagen. Vores forening har ikke økonomiske midler til at stable et sådant gratis arrangement på benene, og derfor har vi brug for din donation.
Alle kunstnere optræder gratis, og evt. økonomisk overskud doneres til velgørende formål for naturen.
Vi ønsker at indsamle min. 10.000 og maximum kr. 50.000,- og det kan du støtte med f.eks. kr. 50 KR, 100,-, 250,-, 500,- eller 1000,-
Husk at hver eneste krone tæller og kan bidrage.
Som tak bliver alle støttere (hvis du ønsker det) nævnt på vores FB-side Grandmothers Circle The Earth Danmark, og derudover en masse gode oplevelser på selve dagen.



