Main fundraiser photo

Efterskoleophold til Daniel

Donation protected
Jeg hedder Daniel, og vil rigtigt gerne på efterskole næste år. Jeg går i 9. klasse nu i Dragør, på Nordstrandskolen, hvor jeg har gået hele mit liv. Jeg er vokset op i Dragør med min mor og far, indtil de blev skilt da jeg var 5 år gammel. Siden havde jeg 7/7 ordning mellem min mor der flyttede til København (Sundby), og min far der blev boende i Dragør.

De sidste par år har været noget turbulente for mig. Min far fik konstateret ALS i 2015. Han mistede hurtigt evnen til at gå. Så kunne han ikke bruge sine hænder, og det værste var, da han heller ikke mere kunne bruge sin stemme. Når jeg var hos ham, hjalp jeg ham så godt han kunne. Jeg var 11 og 12 og kunne heldigvis handle, og hjælpe ham med en masse personlig pleje. Han forsøgte alt muligt for at blive rask. Både akupunktur og fysioterapi, han fik også fjernet alle plumberne i tænderne, hvis det nu var dem han ikke kunne tåle. Han solgte sit hus for at have råd til alle behandlingerne, der desværre ikke gjorde ham rask. 6 måneder før han døde, valgte han at rejse til Ibiza for at bo hos en god ven, og prøve en sidste behandling. Jeg fik lov til at få fri fra skole i en måned og være hos ham dernede over sommeren.

Det blev vores sidste tid sammen. Da jeg var 13, døde han dernede af sin sygdom. Jeg nåede ikke rigtigt at sige farvel, men min mor jeg rejste derned, og fik sagt farvel til ham da han lå i sin fine kiste.

3 måneder før min far døde, mistede vi også pludselig min mormor. Så jeg må sige at jeg har haft travlt med at prøve at være til - uden de to.

Nu bor jeg hos mim mor og hendes nye mand. Han har en datter der hedder Tamina, der bor halv tid hos os og halv tid hos sin mor. Vi har katte, en fri kanin og høns i haven, og har det faktisk ret godt.

Jeg gik i lang tid i sorggrupper hos Skyggebørn og det har hjulpet mig en del, men helt ærligt, har jeg rigtigt meget lyst til at gå i 10. klasse med nogle mennesker der kan se på mig med list andre øjne. Jeg har en masse venner, og jeg er rigtigt glad for min klasse og skole, men jeg vil gerne ud og opleve noget nyt.

Min far var A&R i et pladeselskab og jeg er også selv begyndt at lave elektronisk musik. Præcis på Oure Efterskole er lige den musiklinje jeg ville elske at gå på, og måske gå i min fars fodspor.

Men det er klart at det økonomisk er stramt for min mor at sende mig på efterskole. Hun siger at hun nok skal løse det, men hun arbejder som kunstner, og har ikke så mange penge. Vi har også lige, her i foråret, holdt min konfirmation, og det kostede jo også lidt. Min stedfar har heller ikke mange penge. Han arbejder som lydtekniker.

Jeg håber, at I måske kan hjælpe mig lidt videre. Min morfar bor på Fyn hvor skolen ligger. Han er pensionist, og ville synes, at det var hyggeligt at se mig lidt mere.

Donations 

  • Anonymous
    • kr300 
    • 5 yrs

Organizer

Line Kronvold
Organizer
København S

Your easy, powerful, and trusted home for help

  • Easy

    Donate quickly and easily.

  • Powerful

    Send help right to the people and causes you care about.

  • Trusted

    Your donation is protected by the  GoFundMe Giving Guarantee.