Main fundraiser photo

Den Grønne Endagsfestival

Donation protected

Yes! Endelig er det blevet fedt at kæmpe for klimaet.

Den Grønne Studenterbevægelse har arrangeret en grøn endagsfestival d. 15. september 2018 på Studenterhuset i København. Festivalen er for alle, der ønsker at gøre en grøn forskel! 

Det er vores første store arrangement (vi har eksisteret siden maj måned 2018) og bliver definerende for, hvordan vi som bevægelse i fællesskab vil kæmpe for at sætte klima øverst på dagsordenen.

Til endagsfestivalen har vi planlagt workshops, oplæg og masser af inspiration til, hvordan man som studerende og klimabekymret borger kan kæmpe for et bæredygtigt samfund. Vi har bl.a. inviteret de seje og kloge forskere Peter Vesborg (DTU), Theresa Scavenius (AAU) og Silas Harrebye (RUC) til at holde oplæg.

Danske Studerendes Fællesråd afholder workshop om, hvordan vi kan stille krav til vores uddannelsesinstitutioner og den grønne tænketank Concito laver en workshop der går ud på at forberede en aktion op til folketingets åbning. Til de kreative er der ennda en bannermalingsworkshop!

Sidst på dagen har vi hyret tre bands og der vil desuden være folkekøkken og fællesspisning. Det er tid til, at vi mødes og ser hinanden i øjnene. Det er tid til, at det skal være sjovt og inspirerende at kæmpe for klimaet. 

Vi holder endagsfestivalen med det formål at skabe opmærksomhed om Den Grønne Studenterbevægelse og at mobilisere en stor det af de 96 pct. danske unge mellem 18-29+, der bekymrer sig for klimaforandringerne. Vores ambition er, at endagsfestivalen er gratis for gæsterne. Men da der både er udgifter til bands og folkekøkken, skal vi nå at få samlet nogle penge ind! ...Og vi har lidt travlt! Men vi tror på, det kan lykkes. 

Hvis du kunne tænke dig at sponsorere Den Grønne Endagsfestival, vil du være medvirkende til at omforme klimakampen fra et individuelt projekt til en fælles kamp. Du vil være med til at gøre det fedt at kæmpe for klimaet og du vil give en masse folk muligheden for at møde ligesindede og omdanne deres bekymringer til handling i et meningsfuldt fællesskab. Og ikke mindst, vil have en helt særlig plads i Studenterbevægelsens grønne hjerte!

Hvis du vil vide lidt mere om, hvem vi er, så læs videre:

Den Grønne Studenterbevægelse er et initiativ startet af studerende fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, der er gået sammen om at skabe en ny, bred studenterbevægelse, der kæmper for at sætte klima øverst på dagsordenen. Vi føler os som generation svigtet af de ældre generationer og af beslutningstagernes passivitet. Men i stedet for at gå og være indignerede hver for sig, vil vi stå sammen og bruge vores fælles viden, bekymringer og håb til at omforme klimakampen fra et individuelt projekt til en fælles politisk kamp med et generationsopgør som omdrejningspunkt. Vores bevægelse er karakteriseret ved ungdom og handlekraft. Vi går sammen i troen på forandring ved dels at arbejde målrettet for politisk handling og dels at etablere fællesskabsfremmende omstillingsprojekter og kampagner af forskellig art. Vi inviterer alle, der vil engagere sig i et fællesskab for en grøn og bæredygtig omstilling til at være med.

 

Fundraising team: Den Grønne Studenterbevægelse (2)

Den Grønne Studenterbevægelse
Organizer
København K
Emma Ihlemann
Team member

Your easy, powerful, and trusted home for help

  • Easy

    Donate quickly and easily.

  • Powerful

    Send help right to the people and causes you care about.

  • Trusted

    Your donation is protected by the  GoFundMe Giving Guarantee.